Landbrugslotteriet tildeler stor donation til 4H’s Madskoler
I 2022 er Landbrugslotteriet og vores spillere igen med til at gøre en forskel for 4H’s Madskoler. Donationen fra lotteriet betyder nemlig, at de populære Madskoler fortsat kan invitere børn landet over indenfor i køkkenet.

Donationen er en kæmpe hjælp for 4Hs Madskoler, der de seneste år har kæmpet med rekruttering af nye frivillige: “Beskeden om, at vi modtager hele 1,225 mio. kr., er en kæmpe gave. Det giver os først og fremmest sikkerhed for, at vi kan fortsætte arbejdet med Madskoler og kæmpe videre med at rekruttere frivillige, der vil gøre en positiv forskel for børns madmod og madglæde. Og så giver det os mulighed for at gøre lidt ekstra ud af, at Madskoler til næste år har 20-års jubilæum”, siger formanden for 4H.
Støtten er vigtig for Madskolers fremtid
Landbrugslotteriets direktør Gitte Tvilling glæder sig over at kunne fortsætte samarbejdet omkring Madskoler:
“Hos Landbrugslotteriet ønsker vi at indgå som en aktiv samarbejdspartner, når det gælder de aktiviteter, vi støtter. Madskoler er en skøn aktivitet, og jeg er fuld af beundring over de mange frivillige, som bruger uger af deres fritid på at give børn sjove og lærerige madoplevelser. Det er jeg stolt over at kunne være med til at understøtte, siger direktøren”
Hvis du kunne tænke dig at blive frivillig eller ønsker at læse mere om Madskolerne, så klik her.
Læs pressemeddelelsen her.

Spil og vær med til at starte Danmarks første insekthotelkæde
Læs mereDer er altid nogen, der vinder
Lotteriets overskud uddeler vi til almennyttige formål og til levende og vildtvoksende projekter, der bakker op om vores natur og dyreliv. Vores nyeste projekt er at åbne Danmarks første kæde af insekthoteller. Vi ved godt, at vi ikke kan ikke ændre alt med det samme. Men den nye hotelkæde er et lille, summende skridt mod en grønnere fremtid. Læs mere